Search
Close this search box.
Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Persondataret (GDPR)

Hvordan beskytter du dine kunders data?

GDPR (General Data Protection Regulation)– forkortelsen der har været på manges læber de seneste år, men som for mange stadig er en uoverskuelig størrelse med komplekse regler og skærpede krav til dokumentation.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven regulerer området i Danmark, og der er med reglerne kommet et øget fokus på behandlingen af persondata.

Som virksomhed skal man bl.a. forholde sig til, om behandlingen af persondata sker i funktionen som dataansvarlig eller som databehandler – en sondring, som ikke altid er helt ligetil.

Vi rådgiver mange forskellige typer af virksomheder om behandling af persondata og de udfordringer og problemstillinger, der er forbundet med den enkelte behandling. Vi hjælper med den lovpligtige dokumentation, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af databehandleraftaler, fortegnelser over behandlingsaktiviteter, håndtering af sikkerhedsbrud og iagttagelse af de registreredes rettigheder.

Det er den dataansvarlige, der skal kunne dokumentere, at man på baggrund af en risikobaseret tilgang behandler persondata i overensstemmelse med reglerne, herunder også at man har etableret et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for behandlingen.

Har du brug for en gennemgang af virksomhedens GDPR-dokumentation eller brug for hjælp til at komme i mål med implementeringen, så står vi klar til at hjælpe.

Med vores rådgivning tilstræber vi at skabe det gode overblik over de til tider komplicerede regler, så virksomheden bliver i stand til at vurdere risici og iagttage de passende foranstaltninger, samtidig med at implementeringen skal passe ind i virksomhedens forretningsgange og medarbejdernes praktiske dagligdag.

Særligt om uddannelse af medarbejdere

Som en del af vores rådgivning tilbyder vi at oplære og træne virksomhedens medarbejdere i at håndtere personoplysninger korrekt, og vi giver gode råd og vejledning til at huske på den gode databehandling i dagligdagen.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.