Den 21. juni 2017 er der afsagt voldgiftskendelse, som må anses for principiel i opgøret mellem byggesagens parter i kølvandet på anvendelsen af MgO-plader, som har vist sig uegnede til anvendelse som vindspærreplader i dansk byggeri.

En række aktører, herunder entreprenører, tekniske rådgivere samt visse byggeskadeforsikringsselskaber, har hidtil indtaget det standpunkt, at der var tale om en udviklingsskade.

Voldgiftsretten har nu i principiel sag om anvendelse af MgO-plader i 2010 slået fast, at hverken betragtninger om udviklingsrisiko eller byggetidens viden kunne begrunde, at bygherren bærer risikoen.

Voldgiftsretten slog således fast:

”Byggetidens viden og udviklingsrisiko

Voldgiftsretten lægger til grund, at Megapan-plader såvel som MgO-plader af andre fabrikater var nye på det danske marked i 2010. Der var derfor dengang ikke sådanne erfaringer med anvendelse af dette produkt, som ventilerede, udendørs vindspærreplader, at der på tidspunktet for byggeriet kunne siges at foreligge en viden, hvorefter pladerne ansås for forsvarlige og fornuftige til formålet.

Voldgiftsretten lægger endvidere i overensstemmelse med de afgivne skønserklæringer til grund, at de egenskaber ved pladerne, der gjorde dem uegnede til anvendelsen, kunne være konstateret i 2010 under anvendelse af dengang kendte undersøgelsesmetoder.

Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at hverken betragtninger om udviklingsrisiko eller byggetidens viden kan begrunde, at bygherren bærer risikoen, således at pladerne af disse grunde anses for mangelfri.”

Voldgiftsretten slog med andre ord fast, at der ikke var tale om en udviklingsskade.

Dette må anses for at få stor betydning for allerede verserende sager, herunder i de sager, hvor byggeskadeforsikringsselskaber hidtil har afvist at dække med henvisning til, at byggeskadeforsikringsselskabet mente, at der forelå en udviklingsskade.

I samme voldgiftskendelse slår voldgiftsretten i øvrigt fast, at hovedentreprenøren ikke havde pådraget sig et produktansvar, idet de skader, som vindspærrepladerne (MgO-pladerne af Megapan windbreaker) havde påført byggeriet, måtte bedømmes som en entrepriseretlig mangel og ikke som en produktskade på den eksisterende bygning, ligesom voldgiftsretten slog fast, at hovedentreprenøren i produktansvarsretlig forstand måtte anses som producent, og voldgiftsretten fandt ikke, at hovedentreprenøren hæftede for det produktansvar, der måtte påhvile producenten af pladerne eller tidligere salgsled.

Voldgiftsretten udtalte endvidere, at en vurdering efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar efter voldgiftsrettens opfattelse førte til samme resultat.

Hovedentreprenøren fandtes således ikke at have pådraget sig et produktansvar over for bygherren.

Se i øvrigt andre artikler om emnet.

MGO-vindspærreplader

Opgøret om Mgo-pladerne – Entreprenørens mangelansvar eller bygherrens risiko ?