Dødsbobehandling – Hvordan skal boet efter din kære behandles?

Der sker mange ting, når en man holder af, går bort. Først er der meget praktisk, der skal arrangeres; bisættelse/begravelse, mindesammenkomst, urne-/kistenedsættelse eller askespredning. Samtidig skal sorgen jo også håndteres og bearbejdes. Derefter kommer den oftest lange proces, der følger efter dødsfaldet, som man kalder dødsbobehandlingen.

Hvad er dødsbobehandling?

Dødsbobehandling er en oprydning og afklaring af alt det, som afdøde har haft og har lavet i sit liv, særligt i de sidste år op til dødsfaldet. En dødsbobehandling indebærer elementer som salg af aktiver og betaling af gæld, gennemlæsning af testamenter og en endelig opgørelse over boet. Man kan også støde på mere juridisk komplicerede spørgsmål som fx skattespørgsmål, retssager, håndtering af afdødes virksomheder, tvivl om forståelse af et testamente eller grundlæggende tvivl om, hvem der egentlig er arvinger i boet. Derfor kan en dødsbobehandling i nogle tilfælde være kort og lige til, mens den i andre tilfælde kan blive langtrukken og kompliceret.

Bobehandlingsformer

Uanset hvilke elementer der er til stede i boet, skal du overveje, hvordan boet skal behandles. Der findes 6 forskellige skifteformer:

  • privat skifte,
  • forenklet privat skifte,
  • boudlæg/begravelsesudlæg,
  • uskiftet bo,
  • ægtefælleudlæg og
  • bobestyrerbehandling.

Privat skifte og forenklet privat skifte

Når et bo udleveres til privat skifte, betyder det, at arvingerne selv får ansvaret for boets behandling. Dette indebærer også, at arvingerne hæfter for boets gæld. Arvingerne har mulighed for selv at behandle boet, herunder sælge aktiver, betale gæld og lave en endelig opgørelse over boet. Man har som arving mulighed for at få en advokat til at hjælpe én med det private skifte. Dette kan gøres både med og uden skiftefuldmagt til advokaten.

Hvis ægtefællen er enearving i et privatskiftet bo, forpligter ægtefællen sig til at betale al afdødes gæld. Hvis boet forventes at være insolvent, kan det derfor absolut ikke anbefales at vælge denne skifteform.

Forudsætningerne for at vælge privat skifte er, at der er enighed mellem arvingerne, at mindst én arving er solvent og myndig, at boet afsluttes inden 1 år efter dødsdagen, og at boet forventes at blive solvent – altså at det forventes, at der kommer arv til udbetaling.

Viser det sig, at et bo er insolvent, har arvingerne muligheden for at kontakte skifteretten og bede om bobestyrerbehandling. Hvis de samtidig overleverer/tilbageleverer alle modtagne aktiver (bankindestående, bil, hus mv.) og fordringer (anmeldte krav fra kreditorer), vil de privatskiftende arvinger ikke længere hæfte for gælden.

Boudlæg/begravelsesudlæg

Hvis afdødes formue ikke overstiger kr. 47.000 (2021-tal) efter betaling af de regninger, der vedrører begravelsen, er der mulighed for at få boet udleveret som boudlæg. Modtageren hæfter så kun for begravelsesomkostningerne, men ikke for afdødes øvrige gæld.

Boet bliver udleveret til afdødes nærmeste pårørende – det kan være en ægtefælle, en samlever eller et barn mv.

Uskiftet bo

En efterlevende ægtefælle har som udgangspunkt ret til at sidde i uskiftet bo med ægteparrets fælles børn.  De fælles arvinger kan derfor ikke kræve arven udbetalt med det samme. Hvis afdøde havde børn med andre end ægtefællen, skal disse børn give samtykke til det uskiftede bo. Som eneste betingelse for udlevering, skal ægtefællen råde over tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Ægtefællen påtager sig at betale afdødes gæld. Hvis afdøde var insolvent, anbefales det ikke, at ægtefællen sidder i uskiftet bo. Også hvis afdøde ejede virksomheder anbefales det at søge rådgivning, inden man anmoder om uskiftet bo.

Ægtefælleudlæg

Hvis afdødes og efterlevende ægtefælles samlede formue ikke overstiger kr. 810.000 (2021-tal), har ægtefællen mulighed for at overtage hele formuen uden, at der skal udbetales arv til afdødes eventuelle livsarvinger.

Ved beregning af formuen medregnes både delingsformue, særeje, forsørgertabserstatning, livsforsikringer, pensionsydelser mv.

Bobestyrerbo

Hvis boet ikke kan behandles på andre måder, skal boet behandles som bobestyrerbo. Det er bl.a. i de situationer, hvor boet er insolvent, hvor arvingerne ikke er enige, eller hvor boet ikke bliver afsluttet inden for et år.

Der er også mulighed for at anmode om bobestyrerbehandling, hvis man ikke ønsker at have ansvaret for dødsboet eller blot ønsker professionel hjælp til håndtering af dødsboet.

Hvordan vælger man så?

Selvom betingelserne ovenfor naturligvis kan afgøre, hvilke muligheder man har, bør man altid overveje, om boets forhold gør, at man skal søge rådgivning om bobehandlingsformen. Det kan være, om arvingerne tidligere har givet samtykke til uskiftet bo, efterlevende ægtefælles formue, om privatskiftende arvinger er solvente, enighed blandt arvingerne, bobestyrerbestemmelser i testamente osv. Herudover kan der opstå udfordringer i de situationer, hvor afdøde var virksomhedsejer, havde aktiver i udlandet eller udenlandske arvinger eller andet, der ikke bare er ligetil.

Trygt Boskifte

Netop fordi en dødsbobehandling kan være kompliceret og uigennemskuelig, har vores bobestyrere valgt at være en del af Trygt Bo-skifte, der er en mærkningsordning udarbejdet af Danske Advokater. Mærket betyder, at vi forpligter os til at sikre boets behandling bedst muligt og i overensstemmelse med de retningslinjer, som Danske Advokater har lagt for den gode bobehandling.

Hos Kielberg Advokater står vores højt specialiserede bobestyrere og advokater klar til en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med behandling af boet efter dine kære.

Rita S. Simonsen
Telefon: 63134444
Mail: rs@kielberg.com

Lone Stemann Nielsen
Telefon: 63134444
Mail: ln@kielberg.com

Cecilie Højbjerg Hansen
Dir. tlf.: 63134410
Mail: chh@kielberg.com