Fonde

»

Fonde

»
»
»
Fonde

Enkelensgrevinde Ingeborg M. Rantzaus Familiefond

Fonden har til formål at yde økonomisk støtte til personer, der måtte have behov derfor og som, enten er ældre enlige kvinder eller personer, der på grund af sygdom eller anden uforskyldt årsag har specielt behov for støtte.

Såfremt der ikke er kvalificerede ansøgere blandt de nævnte grupper, vil yngre personer, der har behov for hjælp til at færdiggøre studier eller foretage studierejse i udlandet kunne komme i betragtning.

Efterkommere af stifterens forældre Theobald Christian Frederik Weber og fru Sophie Meldola Weber, begge af Svendborg og som fyldestgør fondens formål, har fortrinsret til at modtage udbetalinger fra fonden.

Ansøgningsskema kan hentes her:
LINK TIL ANSØGNINGSSKEMA

Ansøgningsskemaet kan også rekvireres ved fremsendelse af frankeret svarkuvert til advokat Peter Burkal Larsen, Kielberg Advokater A/S, Kullinggade 31C, 1. sal 5700 Svendborg og skal returneres til advokatfirmaets adresse, eller pr. mail til lw@kielberg.com senest den 5. november 2025.

Udlodning vil kunne ske primo december måned 2025.

Svendborg, den 1. oktober 2025

p.f.v.

Peter Burkal Larsen