Højesteret har i en ny kendelse taget stilling til, om kurator kan anmode om en såkaldt indsættelsesforretning med henblik på at foretage kopi eller spejling af fysisk eller digitalt materiale hos selskabets ledelse – også når det drejer sig om personer, der ikke formelt har været registreret som ledelsesmedlemmer, men som de facto har udgjort en del af selskabets reelle ledelse.
Kurators adgang til at anmode om indsættelsesforretning er reguleret i konkurslovens §§ 105 og 112. Ifølge bestemmelsernes ordlyd omfatter personkredsen ”medlemmerne af direktion eller bestyrelse” samt ”personer, der tidligere har beklædt disse hverv”.
I den konkrete sag ønskede kurator at spejle en telefon med henblik på at opnå adgang til tre mailkonti, som havde været anvendt i forbindelse med selskabets drift. Ejeren af telefonen nægtede at udlevere den med henvisning til, at han ikke var registreret som ledelsesmedlem. Højesteret fandt imidlertid, at han reelt havde udgjort selskabets ledelse – blandt andet fordi han som den eneste havde fuldmagt til selskabets konti, og fordi både den registrerede direktør og kunder havde oplyst, at det reelt var ham, der fungerede som selskabets direktør.
På den baggrund fandt Højesteret, at han var omfattet af den personkreds, som kan blive mødt med en indsættelsesforretning.
Højesteret udtalte, at det afgørende for, om en person er omfattet af konkurslovens bestemmelser, er, om vedkommende faktisk har varetaget opgaver, som sædvanligvis påhviler et direktions- eller bestyrelsesmedlem – og ikke om personen har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens selskabsregister.
Kendelsen har betydning i sager med stråmandskonstruktioner, hvor den registrerede ledelse ikke udgør den faktiske ledelse. Den kan også få betydning i situationer, hvor der kun er én direktør registreret i selskabsregisteret, men hvor selskabet i praksis ledes af flere personer i fællesskab.
Det er vores vurdering, at øvrige medlemmer af en direktion kun vil være omfattet af bestemmelsen, hvis der reelt foreligger en kollektiv ledelse. Er der derimod tale om en direktion med for eksempel tre direktører, hvoraf to er klart underordnede den tredje, vil de to næppe være omfattet af personkredsen i konkurslovens §§ 105 og 112.
Har du brug for rådgivning?
Hos Kielberg Advokater har vi stor erfaring med konkursret, insolvens og rekonstruktion – både fra kurators og ledelsens perspektiv.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller har brug for juridisk rådgivning i forbindelse med ledelsesansvar, konkurs eller digital bevisindsamling.
