Konkurskarantæne er en sanktion, som kan pålægges direktører og bestyrelsesmedlemmer, hvis retten vurderer, at der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i forbindelse med et selskabs drift frem mod en konkurs.
Konkurskarantæne kan dog i særlige tilfælde også pålægges personer, som driver enkeltmandsvirksomhed eller anden virksomhed i personligt regi.
Bliver du pålagt konkurskarantæne, må du i perioden ikke deltage i ledelsen af virksomheder uden personlig hæftelse.
Du må derfor ikke:
- være direktør eller bestyrelsesmedlem
- deltage i den faktiske ledelse af selskaber
- have bestemmende indflydelse i selskaber
Det er stadig tilladt at være ejer, men ejerskabet må ikke udnyttes til udøvelse af ledelsesbeføjelser.
Mulighed for forlig
Efter reglerne, der trådte i kraft den 1. juli 2024, kan en sag om konkurskarantæne nu afsluttes ved forlig om karantænens længde.
Forliget indgås med kurator, men skal godkendes af skifteretten.
Et forlig indebærer, at:
- karantæneperioden fastsættes ved aftale
- sagen afsluttes uden en hovedforhandling
- skifteretten afslutter sagen ved kendelse
Konkurskarantæne varer som udgangspunkt tre år, men fastsættes ved forlig typisk til ét til to år. Den kan dog aldrig være kortere end ét år og kan ikke bortfalde ved forlig.
Konkurskarantæne pålægges ved kendelse og registreres hos Erhvervsstyrelsen. I modsætning til forlig i almindelige civile sager, kan der derfor ikke aftales fuld fortrolighed.
Det afgørende er, at disse regler om forlig giver mulighed for en tidligere og mere forudsigelig afslutning af sagen.
Spørgsmålet er sjældent, om der kommer konkurskarantæne – men hvordan den håndteres bedst.
Hvornår bør du overveje forlig?
Om et forlig er hensigtsmæssigt, afhænger først og fremmest af sagens styrke.
Hvis vurderingen er, at der er en reel risiko for at blive pålagt konkurskarantæne, vil et forlig ofte være en fornuftig og pragmatisk løsning, da et forlig kan give:
- kortere karantæneperiode
- hurtigere afslutning
- færre omkostninger
- større forudsigelighed
Omvendt kan der være tilfælde, hvor grundlaget for konkurskarantæne er svagt, og hvor sagen derfor bør vurderes med henblik på at blive ført.
Der kan også være andre årsager, som kan gøre et forlig uhensigtsmæssigt. Karantæneperioden starter på tidspunktet for skifterettens kendelse. Hvis konkurskarantænen f.eks. vil nødvendiggøre en større omstrukturering af ledelsen af en koncern, kan det i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at lade en sag om konkurskarantæne gå sin gang og dermed udskyde en evt. karantæneperiode.
Tidens betydning
Uden forlig kan sager om konkurskarantæne strække sig over mange måneder og i nogle tilfælde over et år.
Ved forlig kan skifteretten afsige kendelse uden en langvarig retssag, og karantæneperioden kan derfor begynde kort tid efter at parterne er blevet enige om forliget. I praksis betyder det, at karantænen startes og dermed også afsluttes tidligere, end hvis sagen føres til ende.
Hvad indebærer et forlig?
Ved forlig accepterer du, at der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at konkurskarantæne pålægges i en aftalt periode.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at et forlig:
- alene vedrører spørgsmålet om konkurskarantæne
- ikke indebærer anerkendelse af personligt erstatningsansvar
ikke afskærer eventuelle øvrige krav, herunder erstatningskrav, som behandles særskilt
FAQ – konkurskarantæne
Hvad er konkurskarantæne?
Konkurskarantæne er en periode, hvor en tidligere direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke må deltage i ledelsen af virksomheder, fordi retten har vurderet, at der er handlet groft uforsvarligt op til en konkurs.
Hvor længe varer konkurskarantæne?
Konkurskarantæne varer som udgangspunkt tre år, men perioden kan ved forlig nedsættes til ét til to år. Den kan aldrig være kortere end ét år ved forlig.
Kan konkurskarantæne undgås ved forlig?
Nej. Et forlig kan ikke fjerne konkurskarantæne, men kan føre til en kortere karantæneperiode.
Betyder konkurskarantæne, at man er personligt erstatningsansvarlig?
Nej. Konkurskarantæne og personligt erstatningsansvar er to forskellige spørgsmål, som behandles separat.
Hvornår bør man søge rådgivning om konkurskarantæne?
Så tidligt som muligt. Tidlig rådgivning giver flere handlemuligheder og bedre mulighed for at indgå forlig.
Omkostninger
Kun personer, der opfylder betingelserne for fri proces, kan få beskikket advokat. Får man ikke beskikket en advokat, skal man selv betale sine advokatomkostninger.
Private retshjælpsforsikringer dækker normalt ikke sager om konkurskarantæne, men hvis der er tegnet en ledelsesansvarsforsikring, kan denne – afhængigt af de konkrete vilkår – dække advokatomkostningerne.
Hvis man pålægges konkurskarantæne, vil man normalt blive pålagt at betale både egne advokatomkostninger og kurators vederlag.
Det er i sidste ende retten som afgør spørgsmålet om sagsomkostninger, og parterne kan derfor ikke ved indgåelse af forlig endeligt bestemme, at hver part bærer egne omkostninger. Ved forlig fastsætter retten dog ofte, at hver part bærer egne omkostninger, således at statskassen afholder kurators vederlag.
Anbefaling og næste skridt
Hvis du er eller risikerer at blive mødt med en sag om konkurskarantæne, bør du:
- få foretaget en tidlig og realistisk vurdering af sagens styrke
- afklare om forlig er den mest hensigtsmæssige løsning i din situation
En tidlig juridisk vurdering kan afklare både risici, handlemuligheder og det videre forløb. Du er velkommen til at kontakte os for en indledende drøftelse.
