Landsskatteretten har i en ny kendelse slået fast, at et skatteforbehold ikke nødvendigvis beskytter parterne, hvis en værdiansættelse ved generationsskifte eller gaveoverdragelse er åbenlyst urealistisk.
Sagen handlede om en far, der i 2018 overdrog B-anparter i sit holdingselskab til sin søn. I gavebrevet blev værdien af anparterne fastsat til 50.000 kr. efter de dagældende hjælperegler i TSS-cirkulærerne.
Parterne havde samtidig indsat et skatteforbehold, der skulle sikre mulighed for korrektion, hvis Skattestyrelsen senere tilsidesatte værdiansættelsen.
Skattestyrelsen vurderede imidlertid, at den reelle handelsværdi udgjorde 25,5 mio. kr. – altså mere end 500 gange den anvendte værdi. Myndighederne lagde blandt andet vægt på, at der allerede inden overdragelsen forelå konkrete forhold, som pegede på en væsentligt højere værdi, herunder en aftale med et konsulentfirma om et forventet salg af et datterselskab. Kort tid efter blev datterselskabet da også solgt for mere end 350 mio. kr.
Landsskatteretten nåede frem til, at skatteforbeholdet ikke kunne gøres gældende over for skattemyndighederne. Retten lagde vægt på, at værdiansættelsescirkulærerne alene er vejledende hjælperegler, og at de skal fraviges, hvis resultatet åbenbart afviger fra handelsværdien.
Når forskellen mellem den anvendte værdi og den reelle handelsværdi var så markant, mente retten ikke, at parterne med rimelighed kunne være overraskede over, at Skattestyrelsen ville tilsidesætte værdiansættelsen.
Kendelsen er efter vores vurdering interessant, fordi den tydeliggør, at et skatteforbehold ikke fungerer som en generel sikkerhedsventil ved generationsskifter og gaveoverdragelser.
Afgørelsen betyder dog ikke, at skatteforbehold mister deres betydning. Tværtimod vil de fortsat være et vigtigt redskab i situationer, hvor der eksisterer reelle og uforudsete skattemæssige usikkerheder.
Det afgørende synes derimod at være, om værdiansættelsen på dispositionstidspunktet med rimelighed kunne anses for forsvarlig.
Vi vurderer samtidig, at kendelsen kan være et signal om øget fokus fra Skattestyrelsen på generationsskifter og overdragelser af unoterede selskabsandele. Særligt sager, hvor værdiansættelsen alene bygger på standardmodeller uden hensyn til konkrete salgsforhold eller markedsværdi, kan forventes at få øget opmærksomhed.
