Philip er en erfaren advokat med fast tilknytning til vores kontorer i Svendborg og på Ærø, hvor han udgør en central del af erhvervsafdelingen. Philip rådgiver primært inden for erhvervsret med særligt fokus og speciale indenfor retssager, konfliktløsning og skatteret. Philip har stor erfaring med skatte- og selskabsretlige forhold og har gennem en årrække rådgivet større virksomheder om komplekse skattemæssige problemstillinger. Med en stærk evne til både at fortolke og formulere kontrakter, kombineret med praktisk erfaring fra transaktioner og retssager, er Philip en værdifuld sparringspartner for klienter såvel som kollegaer. Philip har særligt fokus på at gøre juridiske problemstillinger forståelige og relevant for både erhvervs- og privatkunder. Herudover rådgiver Philip om ejendomstransaktioner, testamenter m.v., hvilket giver ham en indgående forståelse for samspillet mellem erhvervs- og privatretlige forhold. Dette gør ham til en betroet rådgiver for ejerledede virksomheder.
Philip er uddannet cand.merc.jur. i 2020 og cand.jur. i 2023, begge fra Syddansk Universitet. Han blev beskikket som advokat i 2026 og har arbejdet hos Kielberg Advokater siden 2022. Inden sin karriere i advokatbranchen har Philip erfaring fra revisions- og rådgivningsbranchen ligesom han har erfaring med undervisning som ekstern lektor i formueret på Syddansk Universitet.
Dansk og engelsk.
Hverv & netværk Philip er partner i GOG Netværket og IVA Business Zonen Odense.