Pressemeddelelse – Kielberg Advokater udvider direktionen

Kielberg Advokater styrker ledelsen med en udvidelse af direktionen. Som et led i firmaets strategiske udvikling og rettidig omhu har partnerkredsen besluttet at udvide direktionen til to personer. Advokat Malene Raunholt og advokat Jacob Schjern Andersen er udnævnt til at lede firmaets daglige drift og fremtidige udvikling.

Både Malene Raunholt og Jacob Schjern Andersen har i forvejen haft en central rolle i firmaets forretningsudvalg og har været aktive i ledelsen af firmaet. Med deres nye position i direktionen får de et endnu større ansvar for den strategiske retning og operationelle ledelse af Kielberg Advokater.

Den tidligere direktør, Nis Stemann Knudsen, er samtidig udnævnt til ny bestyrelsesformand. Han fortsætter som en del af forretningsudvalget, der består af 6 medlemmer.

Fremtidssikring af ledelsen

Ændringerne sker i forlængelse af advokat Jørn Frøhlichs beslutning om at træde tilbage som bestyrelsesformand og udtræde af ejerkredsen. Han fortsætter dog sit virke som advokat hos Kielberg Advokater.

Vi har en stærk ledelsesstruktur, og med udvidelsen af direktionen tager vi et vigtigt skridt mod at sikre et solidt generationsskifte i ledelsen. Malene og Jacob har allerede spillet en afgørende rolle i firmaets udvikling, og vi ser frem til at styrke vores strategi og drift med dem i direktionen,” udtaler Nis Stemann Knudsen, ny bestyrelsesformand i Kielberg Advokater.

Om Kielberg Advokater

Kielberg Advokater har gennem det seneste år oplevet vækst blandt andet som følge af fusionen med AdvokatFyn. Årsrapporten for 2024 viser en stigning i bruttofortjenesten, hvilket bekræfter en positiv udvikling for firmaet.

For yderligere information, kontakt:
Nis Stemann Knudsen

Kielberg udvider direktionen alle Kielberg Advokater

Dato

Forfattere

Kielberg Advokater