Tiltag mod misbrug af insolvenssystemet: Konkursrådets forslag til ændringer i konkursloven

Skærpede regler for kuratorudpegning ved egenbegærede konkurser

Et centralt forslag handler om at ændre den måde, kurator udpeges på i sager, hvor skyldneren selv indgiver konkursbegæring.

I dag har skyldneren ofte stor indflydelse på, hvem der udpeges som kurator – fx via anbefaling fra egen advokat. Det kan give anledning til tvivl om objektivitet og uafhængighed.

Konkursrådet foreslår bl.a.:

• At skifteretten som udgangspunkt skal vælge kurator efter indstilling fra en ekstern instans – fx en godkendt kuratorliste
• At kuratorens habilitet og uafhængighed skal styrkes
• At kreditorerne i højere grad skal inddrages allerede ved konkursdekretets afsigelse
• At nærtstående kreditorer og skyldnerens medarbejdere ikke kan medvirke til udpegningen
• At fagforeninger, A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond kan inddrages under visse forudsætninger
• At skifteretten skal begrunde, hvis den fraviger ekstern indstilling

Formålet er at sikre en mere neutral og tillidsvækkende udpegning af kurator – med fokus på at beskytte kreditorernes interesser og modvirke misbrug.

Kielbergs bemærkninger:

Forslaget lægger op til, at fx Lønmodtagernes Garantifond eller medarbejdernes fagforening eller A-kasse kan inddrages i kuratorudpegningen, hvis de har fået overdraget medarbejdernes krav.
Det er dog uklart, om det – ud over Lønmodtagernes Garantifond – også vil kræve, at fagforeninger eller A-kasser har udbetalt løn mv. til medarbejderne, før de kan deltage. Dette spørgsmål skal præciseres af lovgiver i det endelige lovforslag.

Øget kontrol med gældssaneringssager

Konkursrådet peger også på misbrug i gældssaneringssager, hvor der i enkelte tilfælde er anmeldt fiktive eller ubegrundede krav, som medfører, at gæld bliver eftergivet på forkert grundlag.

Derfor foreslås det:

• At skifteretten og medhjælper får klar hjemmel til at afvise åbenbart fiktive krav – også selvom skyldneren ikke bestrider dem
• At afvisning kan ske uden bevisførelse, hvis kravene ikke er tilstrækkeligt dokumenterede
• At kreditors evne til at dokumentere kravet tillægges vægt

Formålet er at sikre, at gældssanering kun bevilges, hvor der er et reelt og berettiget behov.

Ophævelse af administrativ opløsning uden insolvensbehandling

I dag kan Erhvervsstyrelsen anmode om administrativ opløsning af selskaber, der fx ikke har registreret ledelse eller ikke har indsendt årsrapport.

Denne procedure indebærer, at selskabet kan ophøre uden, at der sker egentlig insolvensbehandling, hvilket gør det muligt at “forsvinde” – selv hvis selskabet har gæld eller mistænkelige transaktioner.

Konkursrådet foreslår:

• At muligheden for administrativ opløsning ophæves i disse tilfælde
• At selskaber i stedet skal behandles via konkurs eller likvidation, hvor der udpeges en likvidator
• At behandlingen sikrer, at der sker kontrol af selskabets økonomi og afdækning af eventuel svig
  
  

Øvrige initiativer

Udover de nævnte hovedpunkter indeholder udtalelsen følgende forslag:

• At skifteretten får adgang til skyldnerens økonomiske oplysninger fra offentlige registre
• At kravene til dokumentation ved konkursbegæringer skærpes
• At samarbejdet mellem domstole, politi og relevante myndigheder styrkes – med fokus på at opdage og forebygge økonomisk kriminalitet i tilknytning til insolvens

Afslutning

Konkursrådets udtalelse markerer et væsentligt skridt i retning af at genskabe tilliden til insolvenssystemet. Forslagene har potentiale til at reducere risikoen for misbrug, styrke kontrollen og beskytte både kreditorer og samfundets interesser.

Selvom tiltagene kan betyde øget administration for både skyldnere, kreditorer og skifteretter, vurderer Konkursrådet, at fordelene i form af svigforebyggelse og retssikkerhed klart opvejer ulemperne.

Kontakt os

Hos Kielberg Advokater følger vi udviklingen tæt og står klar til at rådgive virksomheder og privatpersoner om de potentielle ændringer i konkurs- og insolvensreglerne.