Search
Close this search box.
Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

DET RIGTIGE GRUNDLAG FOR EN GOD HANDEL

Fast Ejendom

Nøglen til en god ejendomshandel

Vores rådgiverteam på fast ejendom hjælper både erhvervsvirksomheder og privatpersoner med at navigere sikkert og effektivt på ejendomsmarkedet.

Vi bistår både med vores juridiske faglighed og proceshåndtering, samt inddrager vores store netværk af andre specialister efter behov. Således nyder klienterne for eksempel godt af vores tætte samarbejdspartnere og gode erfaring med at inddrage andre fagligheder indenfor projektudvikling, investeringsrådgivning, bygge- og anlægsprojekter, og mange andre.

Ved ejendomshandler og -projekter kan en lang række juridiske spørgsmål give anledning til konflikter. Disse risikerer at fordyre og/eller forsinke det enkelte projekt, hvis man ikke forebygger med en juridisk rådgivning, der skaber overblik, konsensus og et sikkert juridisk grundlag for projektet.

I langt de fleste projekter vil et godt kontraktgrundlag og selve kontrakten være det vigtigste juridiske omdrejningspunkt, hvis vi skal undgå konflikter, der fordyrer og forsinker et projekt.

Det juridiske fundament er den grundige udarbejdelse af et kontraktgrundlag. Vi rådgiver dig, så du allerede tidligt i dit byggeprojekt eller i din handel med en erhvervsejendom eller privatbolig får taget højde for mange af de juridiske spørgsmål, der i nogle tilfælde kan føre konflikter med sig senere i processen.