Catrine har et bredt spekter af sager indenfor familie- og arveretten, hvor hun primært beskæftiger sig med dødsboer. Hun bistår kontorets bobestyrere og advokater med den praktiske behandling af dødsboer, herunder mødeafholdelse, ejendomshandler og rådgivning af arvinger. Dertil udarbejder hun også privatretlige dokumenter som testamenter, ægtepagter, fremtidsfuldmagter, mv. samt bistår kontorets advokater med bodelinger. Gennem Catrines håndtering af familie- og arveretlige sager, lægger hun vægt på at sikre klarhed og tryghed for klienterne og arvingerne, da sagerne ofte har stor personlig og følelsesmæssig indvirkning. Dertil har Catrine fokus på konfliktniveauet, hvor hun bidrager til en deeskalering af situationen.
Catrine er uddannet cand.jur. fra Syddansk Universitet i 2023 med det afsluttende speciale ”Bobestyrers ansvar i dødsboer”.
Catrine er med i Yngrenetværket for familie- og arveret.
Dansk og engelsk.