Search
Close this search box.
Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Kielberg Advokater vil igen tilbyde ejendomsadministration til deres klienter

Ejendomsadministration

Kielberg Advokater overtager ejendomsadministrationsvirksomheden By og Bolig ved advokat Marianne Demant. Med overtagelsen etablerer Kielberg Advokater igen en afdeling for ejendomsadministration.

Vi har tidligere tilbudt vores klienter denne ydelse – så opgaven er i princippet velkendt. Men vi har fra eksisterende og potentielle klienter oplevet en stigende efterspørgsel på muligheden for at samle væsentlige driftsopgaver relateret til det at drive udlejning af boliger eller erhvervsejendomme på færre leverandører”, siger advokat og partner Jess Aagaard fra Kielberg.

”Fast ejendom har igennem de senere år været et populært investeringsalternativ for mange private og ejere af små og mellemstore virksomheder med overskydende likviditet. Men mange har samtidig oplevet, at der følger stadig flere administrative opgaver med, som kræver både ressourcer, indsigt og faglig ekspertise indenfor ejendomsadministration, GDPR, lejeretlige tvister m.v. Det kan vi nu være behjælpelige med”, lover Jess Aagaard.

Marianne Demant udtaler:

”Jeg kunne ikke finde en bedre køber til min ejendomsadministrationsforretning. Det er det perfekte match for mine kunder og medarbejdere, som overgår til Kielberg Advokater. Hos Kielberg Advokater driver man virksomhed ud fra nogle værdier, som er optimale for både mine kunder og ansatte, vurderer jeg. Dette, sammenholdt med den høje faglige standard Kielberg Advokater i øvrigt er kendt for, gør, at jeg nu trygt kan overlade min forretning til dem.”

Overtagelsen sker pr. 1.9.2022.

For yderligere information kontakt gerne
Advokat og partner Jess Aagaard, Kielberg Advokater
Telefon +45 40 88 15 54
Mail ja@kielberg.com

Dato

Forfattere