Bitcoins, hvor står skattemyndighederne?

Hvor står skattemyndighederne?

Siden Bitcoin-systemet blev introduceret i 2009, har det fået massiv omtale i medierne, hvor systemet både forundrer og forarger. En af grundene er, at enkeltpersoner har tjent ganske betragtelige summer ved at erhverve og sælge i bitcoins, hvor man omvendt også har kunne erfare, at en række personer har mistet betydelige summer i forbindelse ved handel med aktivet.

Det forhold at flere enkeltpersoner kan stå med betydelige gevinster og tab, gør det interessant at klarlægge, hvilke skattemæssige konsekvenser det har at købe, eje og sælge bitcoins. Svaret på spørgsmålet om skat afhænger særligt af, med hvilken hensigt erhvervelsen er sket. Emnet er i hastig udvikling, hvor Kielberg Advokater løbende følger med på området.

Hvad er en bitcoin?

Der findes ingen skatteretlig definition på, hvad der forstås ved en bitcoin. Dog er virtuelle valutaer i sin helhed for første gang forsøgt beskrevet i andre regulatoriske sammenhænge, hvor Finanstilsynet (under Erhvervsministeriet) den 17. december 2018 sendte et udkast til lov om ændring af hvidvaskloven i høring, hvorefter virtuelle valutaer i sin helhed defineres som:

Et digitalt udtryk for værdi, som ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank eller en offentlig myndighed, ikke nødvendigvis er bundet til en lovligt oprettet valuta og ikke har samme retsstatus som valuta eller penge, men som accepteres af fysiske og juridiske personer som vekslingsmiddel, som kan overføres, lagres og handles elektronisk.

Det er vigtigt at bemærke, at uagtet ”legaldefinitionen” på virtuelle valutaer nu indføres i dansk ret, kan der fortsat bestå i væsentlig nuanceringer i den skatteretlige behandling af de enkelte genstande, jf. bl.a. SKM2017.520SR, hvor en bookcoin ikke i skatteretligt henseende var at sidestille med bitcoins, men derimod en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstbeskatningsloven.

En bitcoin kan derfor overordnet karakteriseres som et digitalt aktiv, som kan bruges til at betale med samt til at opbevare værdi i. Det unikke ved systemer er først og fremmest, at brugerne kan anvende systemet med en meget høj grad af anonymitet, hvor det kan være vanskeligt for myndighederne at opnå klarhed over, hvilke personer der besidder/køber/sælger bitcoins. Samtidig understøttes kursen ikke er af nogencentralbank, hvorefter prisen alene er bestemt af udbud og efterspørgsel.

En bitcoin kan handles blot ved at to personer aftaler det, men kan også handles ved exchanges, som er at sammenligne med en vekselertjeneste, hvor en tredjemand faciliterer handlen med aktivet.

Den skatteretlige behandling af bitcoins og spekulation

Skattemæssigt kan bitcoins på nuværende tidspunkt hverken siges at være omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven. Gevinst og tab vil herefter skulle vurderes efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter gevinster er skattefrie, hvor der samtidig heller ikke er fradragsret for tab, medmindre erhvervelsen er sket i nærings- eller spekulationsøjemed. I en række sager er det særligt spørgsmålet om spekulation, som har været relevant, idet der mellem skatteyderen og skattemyndighederne har været tvist om, i hvilket omfang en given erhvervelse er sket med henblik på at opnå en fortjeneste.

I følgende afgørelser er spørgsmålet om beskatning af bitcoins taget til behandling:

  • SKM2014.226 (anket til Landsskatteretten og behandles under journalnummer 13-3100311)
  • SKM2018.104SR
  • SKM2018.130SR
  • SKM2018.288SR (anket til Landsskatteretten og behandles under journalnummer 18-0004877)
  • SKM2018.458SR
  • SKM2019.10SR

For så vidt angår spekulationsvurderingen har der i samtlige afgørelser været anlagt en restriktiv vurdering af skattemyndighederne. Således har skattemyndighederne tillagt det vægt, at markedet for bitcoins har været præget af volatilitet, hvor der samtidig har været en stor medieomtale af fænomenet. Samtidig tillægges det vægt, at bitcoins alene findes ”elektronisk og har derfor ikke en praktisk anvendelsesmulighed, som andre formuegoder, fx et maleri. Bitcoins kan end ikke fremvises som et fysisk aktiv eller lægges i en bankboks og kan (…) omsættes meget hurtigt, og der kan næppe knyttes noget særlig veneration hertil.”, jf. bl.a. SKM2018.288SR, men hvor samme argument blev
brugt i SKM2018.458SR, SKM2018.104SR og SKM2019.10SR.

I praksis synes der derfor at være udviklet en formodning for, at erhvervelser sket i 2013 og frem er sket i spekulationsøjemed, hvorefter gevinster er skattepligtige, mens tab er fradragsberettiget efter SL § 5, litra a, stk. 1. Dog er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at afgørelsen trykt ved SKM2018.288SR, som bl.a. vedrører erhvervelser sket i indkomståret 2013, er indbragt til behandling for Landsskatteretten, hvorefter udfaldet heraf kan ændre på den nuværende retstilstand på området.

Samtidig er det vigtigt at gøre sig klart, at spekulationshensigten blot skal være en del af sigtet med erhvervelsen, hvorefter det forhold, at man er fagligt og idelogisk interesseret i fænomenet, ikke nødvendigvis bevirker, at spekulationsbeskatning udelukkes.

Der kan meget vel sættes spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af ovenstående formodningsregel. Spekulationsvurderingen skal således i alle tilfælde vurderes konkret, hvor det afgørende er, om det kan påvises, at erhvervelsen af bitcoins er sket med andre formål end at tjene penge i aktivet. Dette kan bl.a. gøres ved at påvise, at man har erhvervet aktivet med henblik på at anvende det som et betalingsmiddel (hvor det vil virke som et særligt stærkt argument, såfremt det påvises, at det pågældende gode alene kunne erhverves med bitcoins og ikke andre betalingsmidler). Samtidig kan det have betydning, hvor store ”positionerne” er i aktivet, hvorefter en mindre erhvervelse kan være indikativ for, at der ikke foreligger spekulation.

Den første bitcoin der erhverves, anses også som værende den første, der afstås

Skattestyrelsen mener ikke, at det ved delafståelser er muligt at identificere bitcoins fra hinanden. Af samme grund er skattemyndighederne af den opfattelse, af FIFOprincippet skal anvendes ved opgørelse af gevinster og tab. Således skal der ved angivelse af anskaffelsessummen ved delafståelser af bitcoins tages afsæt i den bitcoin, der blev erhvervet først.

Det ses ofte, at der foretages relativt mange handler af bitcoins, herunder ved køb af andre kryptovalutaer, som senere sælges mod betaling af bitcoins, hvilket tillige kan ske ved algoritmebaseret handel, hvor en computer foretager en købs- eller salgsbeslutning. Dette kan gøre det særligt vanskeligt at danne sig et overblik over de enkelte handler og den skattemæssige opgørelse af gevinster og tab, hvilket kompliceres yderligere af, at handlerne oftest foregår ureguleret, hvor det fuldstædige overblik over samtlige handler kan være begrænset.

Men der er jo også fradrag for tab, går det så ikke lige op?

Siden december 2017, har prisen på bitcoins gennemsnitligt været faldende. Mange vil derfor nyde godt af ovenstående formodning for spekulation, da dette giver fradragsret efter SL § 5, stk. 1, litra a, hvilket bl.a. understøttes af nyere praksis på området, jf. bl.a. SKM2018.458SR.

Imidlertid er det vigtigt at gøre sig klart, at der ved tab alene er tale om såkaldte ligningsmæssige fradrag, hvorefter der alene skal ske fradrag af den skattepligtiges indkomst inden skatteberegningen, som er beregningsgrundlaget for kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget.

Rådgivning kan være nødvendigt

Som illustreret ovenfor kan den skatteretlige behandling af bitcoins være yderst komplekst, hvor det samtidig er værd at være opmærksom på, at andre regler kan gælde ved beskatning af andre kryptovalutaer eller ved derivathandel med bitcoins som underliggende aktiv.

Af samme grund kan det være nødvendigt med kompetent juridisk rådgivning. Hos Kielberg Advokater har Jørn Frøhlich mangeårig erfaring på det skatteretlige område, mens Rasmus Frohmé Schultz har en særlig interesse for netop beskatning af bitcoins. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om dine juridiske behov.

Ved nærmere interesse for området er du desuden velkommen til at læse Rasmus Frohmé Schultzs afsluttende speciale Den skatteretlige behandling af bitcoins med særligt fokus på spekulationsbeskatning, som er udgivet ved SDUs juridiske tidsskrift 2018 nr. 2.

Læs nyheden “Bitcoins og skattekontrol – konsekvenser for dig?”