Search
Close this search box.
Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Kielberg Advokater søger to engagerede og fagligt velfunderede jurastuderende

Til vores kontor i Odense søger vi to nye stud.jur.’ere, som ønsker at specialisere sig inden for henholdsvis privatretten og erhvervsretten.

Vi forudsætter, du har gode teoretiske kundskaber, er engageret og grundig samt bidrager positivt til et godt kollegialt sammenhold. Endvidere forventes det, at du har gennemført bacheloruddannelsen eller er i gang med 5. semester.

Til vores erhvervsafdeling søger vi en stud.jur., som er særligt interesseret i og fagligt vidende inden for det erhvervsretlige område, herunder både de almindelige formueretlige fag, men også gerne inden for områderne fast ejendom, selskabsret og kreditret.

Du vil skulle arbejde tæt sammen med vores advokater og advokatfuldmægtige, som du skal bistå med udarbejdelse af juridiske notater, litteratursøgning og sagsbehandling, ligesom du vil skulle give møde i fogedretten. Arbejdsopgaverne vil være alsidige, og du vil få rig mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige juridiske discipliner.

Til vores privatretsafdeling søger vi en stud.jur., som brænder for familieret og som har lyst til at blive en del af vores højt specialiserede familie- arveretsafdeling. Vi forudsætter, du er teoretisk velfunderet inden for familieretten og har lyst til at videreudvikle dine kompetencer på dette område.

Opgaverne vil hovedsageligt omfatte bistand til vores advokater og advokatfuldmægtige i sagsbehandlingen med testamenter, ægtepagter, fremtidsfuldmagter, bodelinger, bopælssager og dødsboer.

Du vil som stud.jur. ved Kielberg Advokater blive en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor store ambitioner, højt tempo og godt humør går op i en højere enhed.

For den rette person kan der efter endt studieforløb være mulighed for at fortsætte karrieren hos os.

Arbejdstiden er fleksibel, men forventes at være ca. 10-15 timer ugentligt, men der vil naturligvis blive taget hensyn til eksamenslæsning og dit studium i øvrigt.

Ansøgning med CV, karakterudskrift og eventuelle bilag sendes på mail til la@kielberg.com.

Ansøgningsfrist: 16. oktober 2020.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Du kan også se stillingsopslaget her.

Dato

Forfattere

Kielberg Advokater