De mest udbredte misforståelser om forældelse

Ikke sjældent oplever vi i forbindelse med indkomne inkassosager, at virksomheder er i tvivl om eller har misforstået, hvornår deres krav forældes. En del af forvirringen skyldes formentlig fortsat, at der i januar 2008 trådte en ny forældelseslov i kraft.

At der indtræder forældelse indebærer, at den fordring, man ellers havde mod en skyldner, ophører. Det kan derfor have betydelige konsekvenser, hvis man som kreditor ikke får taget hånd om forældelsesproblematikken i tide.

Forældelsesfristen er som udgangspunkt 3 år, men kan i en række tilfælde være både kortere og længere. Eksempelvis er forældelsesfristen 5 år for fordringer, som er afledt af et ansættelsesforhold, og 10 år når der er udstedt gældsbrev for fordringen, eller når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved dom.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

Forældelsesfristen løber efter lovens ordlyd som udgangspunkt fra ”det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt”.

Vores erfaring er, at mange kreditorer lægger til grund, at dette tidspunkt er identisk med det forfaldstidspunkt, som er angivet på den udstedte faktura.

I nogle tilfælde vil denne antagelse være korrekt. Man skal imidlertid som kreditor være opmærksom på, at det kan forholde sig anderledes. Det afgørende er således ikke det tidspunkt, hvor kreditor faktisk kræver opfyldelse ved fremsendelse af en faktura, men derimod det tidligste tidspunkt, hvor kreditor kunne have haft fremsat krav om opfyldelse.

Udfører kreditor eksempelvis noget arbejde for en given debitor, men forsinkes med at fremsende faktura, begynder tidspunktet for forældelse at løbe fra tidspunktet umiddelbart efter arbejdets udførelse og således ikke fra det noget senere tidspunkt, hvor fakturaen udstedes.

Afbrydelse af forældelsesfristen

Som kreditor har man på forskellig vis mulighed for at afbryde forældelsen og derved bevare sit krav.

Efter den tidligere forældelseslov var det tilstrækkeligt, at man påmindede skyldner om kravets eksistens. Vi møder jævnligt den misforståelse, at dette stadig er tilfældet.

Efter lovændringen i 2008 kræves der mere omfattende tiltag igangsat for at statuere afbrydelse af forældelsen, herunder f.eks. skyldners skriftlige erkendelse af sin forpligtelse eller ved indledning af retslige skridt mod skyldner (indlevering af betalingspåkrav/stævning eller fogedbegæring m.v.).

Er en fordrings forældelsesfrist afbrudt ved påmindelse før den 31. december 2007, har afbrydelse fortsat retskraft.

Når forældelsesfristen er behørigt afbrudt, løber en ny forældelsesfrist, hvis længde svarer til den forældelsesfrist, der er afbrudt.

Forældelse af renter

Som nævnt ovenfor er der en række tilfælde, hvor forældelsesfristen er længere end 3 år. Er en fordring eksempelvis fastslået ved dom, løber der en 10-årig forældelsesfrist. Det, som man imidlertid skal være opmærksom på, er, at der løber en selvstændig forældelsesfrist for renter af kravet, som er 3-årig.

Vil man sikre sig hele forrentningen af kravet, skal man derfor sørge for at få afbrudt forældelsen hvert 3. år, idet man i modsat fald mister retten til at kræve renter for en længere periode end de til enhver tid seneste 3 år.

Ved Kielberg Advokater vejleder vi ofte om forældelsesproblematikker, ligesom vi gerne bistår med at etablere afbrydelse af forældelsesfristen samt inddrivelsen af dine tilgodehavender i det hele taget.

Om Forfatteren