Når en arbejdsgiver undlader at udbetale løn til en lønmodtager, har lønmodtageren en række muligheder for at sikre sin ret til betaling. Her følger en oversigt over, hvad en lønmodtager kan gøre i en sådan situation.
Konkursbegæring
Hvis en arbejdsgiver ikke kan udbetale løn, kan lønmodtageren begære virksomheden konkurs. Dette er et afgørende skridt, især når det er tydeligt, at arbejdsgiveren ikke har midler til at betale det skyldige beløb. For at indgive en konkursbegæring skal lønmodtageren kunne dokumentere sit krav, typisk ved hjælp af lønsedler og en skriftlig henvendelse om manglende lønudbetaling.
Der er ingen krav om sikkerhedsstillelse for lønmodtagere, som ønsker at begære deres arbejdsgiver konkurs, hvilket adskiller dem fra mange andre kreditorer. Denne undtagelse er vigtig, da det gør det lettere for lønmodtagere at tage skridt mod en insolvent arbejdsgiver uden at skulle bære de økonomiske byrder ved sikkerhedsstillelse.
Lønmodtagernes Garantifond (LG)
Når en arbejdsgiver erklæres konkurs, kan lønmodtagere få dækket deres lønkrav via Lønmodtagernes Garantifond (LG). Garantifonden er oprettet for at beskytte lønmodtagere mod økonomiske tab, hvis deres arbejdsgiver går konkurs og ikke kan betale skyldige lønninger. Derfor skal lønmodtageren altså ikke vente på, at konkursboet gøres op.
LG dækker normalt krav om løn, feriegodtgørelse, pension og lignende ydelser for en periode på op til 6 måneder forud for konkursen. Lønmodtagere skal være opmærksomme på at indsende deres krav til LG inden for de fastsatte frister, som typisk er fire måneder fra konkursens indtræden.
Manglende lønudbetaling er en alvorlig situation, men lønmodtagere har flere muligheder for at håndtere den gennem konkursbegæring, beskyttelsen af Lønmodtagernes Garantifond og den prioriterede status i konkursordenen."
Lønmodtageres prioritet i konkursordenen
Lønmodtagere har en særlig beskyttelse i konkursordenen. Ifølge konkursloven har lønmodtagere status som privilegerede kreditorer, hvilket betyder, at deres krav bliver prioriteret foran en stor del af de øvrige kreditorer, herunder leverandører og långivere (dog ikke pantsikrede långivere). Denne prioritet betyder, at lønmodtagerens krav bliver behandlet først, før der sker fordeling til almindelige kreditorer, dog efter, at eventuelle panthavere er blevet betalt.
Det er vigtigt for lønmodtagere at være opmærksomme på, at konkursbegæringen er en proces, der kan tage tid, og det kan derfor være en fordel at søge juridisk rådgivning tidligt i forløbet for at sikre, at alle nødvendige skridt bliver fulgt korrekt.
Konklusion
Manglende lønudbetaling er en alvorlig situation, men lønmodtagere har flere muligheder for at håndtere den gennem konkursbegæring, beskyttelsen af Lønmodtagernes Garantifond og den prioriterede status i konkursordenen. Det er vigtigt at handle hurtigt og søge vejledning for at sikre de bedst mulige resultater.
Denne artikel kan fungere som en generel vejledning, men konkret rådgivning kan være nødvendig afhængigt af den enkelte sag.
