Search
Close this search box.
Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

2 sagsbehandlere til Kielberg Advokaters erhvervsafdeling søges

Kielberg

Kunne du tænke dig at arbejde i en selvstændig stilling med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder? 

Du får en vigtig rolle i vores erhvervsafdeling og vil hovedsageligt arbejde for en af vores advokatpartnere. I vil indgå i et tæt samarbejde med vores dygtige erhvervsteam, og du vil ligeledes arbejde sammen med resten af husets højt kvalificerede og engagerede kollegaer. 

Vores dagligdag er præget af en uformel og afslappet omgangsform uden at gå på kompromis med faglighe-den og den nødvendige professionalisme i vores arbejde. 

Hvem er du? 

Vi søger 2 forskellige profiler: 

Sagsbehandler med specialistkompetencer 

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse/erfaring inden for den juridiske verden, hvor du har indgående kendskab til erhvervsrelaterede områder, herunder særligt selskabsret. Du kan være uddannet som advokat-sekretær, eller siddet i en stilling i en juridisk afdeling i en større virksomhed, eksempelvis på et revisions-kontor. 

Sagsbehandler med relaterede kompetencer 

Vi forventer, at du har interesse i den juridiske verden og meget gerne har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, der gør dig omstillingsparat og med energi, initiativ og ambitioner ser dig selv som kommende specialist i juridisk sagsbehandling på højt niveau i vores erhvervsafdeling. Du vil naturligvis blive behørigt oplært og vil få mulighed for at sparre med vores øvrige dygtige kolleger i afdelingen. 

I øvrigt forudsættes det, at du:

  • Er selvstændig og velformuleret og skriver et fejlfrit dansk
  • Er en holdspiller med gode samarbejdsevner
  • Er arbejdsom, seriøs og ambitiøs
  • Kan yde vores klienter en optimal service også i pressede situationer
  • Har et godt humør og en imødekommende udstråling

Hos Kielberg Advokater er der forståelse for, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen, så vi giver plads til personlige ønsker om arbejdstider mv. Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, der fastsættes individuelt afhængig af din personlige profil. 

Derudover har vi også:

  • Et flot kontor beliggende i Odense M
  • Sund frokostordning
  • Sundheds- og massageordning
  • Løbeklub, motionsrum, fredagskomsammen og andre sociale arrangementer 

Tiltræden snarest muligt, idet vi dog også gerne venter på den rette. 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, hvorfor du opfordres til at sende din ansøgning snarest muligt. Ansøgningsfrist er dog 8/8-22. 

Eventuelle spørgsmål til stillingerne kan rettes til advokat Malene Raunholt eller sekretær Lene Andersen. 

Ansøgning bedes fremsendt til: 

Kielberg Advokater, Hunderupvej 71, 5230 Odense M eller på e-mail: la@kielberg.com 

Kielberg Advokater er et af Fyns største advokatfirmaer Vi beskæftiger os med alle områder inden for sædvanlig advokatpraksis, og lægger stor vægt på gennem specialisering og videreuddannelse at kunne yde kvalificeret rådgivning, ikke blot inden for almindelige juridiske emner, men også på mere specielle områder. Mere udførlig information om Kielberg Advokater findes på vores hjemmeside www.kielberg.com. 

Læs vores persondatapolitik vedrørende rekruttering her

Dato

Forfattere

Kielberg Advokater