Folketinget indgik i maj 2021 en politisk aftale, ”Børnene Først”, som er blevet til en række ændringer i forskellige love. Heriblandt har Folketinget vedtaget Barnets Lov, som trådte i kraft 1. januar 2024.
Om Barnets Lov
Barnets Lov er en selvstændig lov, der handler om sociale indsatser overfor børn og unge. Med den nye lov præciseres det, at fokus, både i det forebyggende arbejde og ved de øvrige indsatser, er at prioritere børnenes bedste. Barnet og den unge skal opleve, at dens interesser i højere grad bliver hørt, og at barnet inddrages i beslutninger, der vedrører barnets forhold. Den nye lov er også et udtryk for, at sagsbehandlingen skal tage udgangspunkt i et børnesyn, hvor barnets bedste og respekt for barnet er i fokus. Barnets Lov har indskrevet og præciseret disse rettigheder for børn og unge, så de er klare og tydelige.
Indtil nu har Serviceloven været udgangspunktet for de regler, som omhandler indsatsen til børn og unge med behov for støtte. Dette gælder både støtte på grund af særlige sociale problemer eller på grund af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Barnets Lov viderefører i de fleste tilfælde Servicelovens formål, regler og principper, men i en sproglig moderniseret og tilpasset udgave. Retten til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse, deriblandt muligheden for udvikling, læring, sundhed og trivsel er stadig en central del af Barnets Lov. Udgangspunktet for hjælp og støtte bygger også efter den nye lov på forældrenes ansvar for deres børn. Kommunen skal tage hensyn til forældrenes kvalifikationer og muligheder for at løfte ansvaret, ligesom forældrene bør samarbejde med kommunen og tage ansvar for barnets personlige forhold.
Kommunen skal vurdere, hvilken hjælp og støtte barnet har brug for, og det er ligeledes kommunen, som afgør, om barnet skal anbringes
Ændringer
Med indførelsen af Barnets Lov er der dog også sket visse ændringer, som det kan være vigtigt at være opmærksom på:
- Børn og unge, der er fyldt 10 år, har med Barnets Lov fået selvstændige partsrettigheder i en række sagstyper. Før Barnets Lov var disse rettigheder alene tillagt børn, der var fyldt 12 år. Det betyder blandt andet, at barnet har ret til advokatbistand i tvangsanbringelsessager og herudover ret til at klage over afgørelser. Forudsætningen for, at barnet kan tillægges selvstændige partsrettigheder, er desuden, at barnet får ret til aktindsigt i de sager, hvori de selv er parter. Loven oplister positivt de forskellige typer af sager, hvor børn, der er fyldt 10 år, kan udøve partsbeføjelser, hvilket betyder, at der stadig er sagstyper, hvor barnet ikke selv kan udøve partsbeføjelser, før de bliver 15 år. Hvis sagstypen ikke er omfattet af de oplistede typer, er barnet stadig part i sagen, men barnets rettigheder udøves af den forældre, der har forældremyndigheden. Dette er ligeledes tilfældet i alle sager, hvor barnet er under 10 år gammelt.
- Der er indført en udtrykkelig ret for barnet, som kan anmode kommunen om, at barnet anbringes uden for hjemmet. Ligeledes har barnet fået ret til at anmode om en støtteperson under samvær, eller at samværet sættes på pause i op til 8 uger. De nye bestemmelser understreger, at barnet selv har indflydelse på, hvornår der er behov for en anbringelse og på, hvordan samværet tilrettelægges. Barnet kan dog ikke helt selv afgøre, om der skal ske anbringelse. Kommunen skal vurdere, hvilken hjælp og støtte barnet har brug for, og det er ligeledes kommunen, som afgør, om barnet skal anbringes. Det er ikke barnets ansvar at beslutte, hvilken indsats der er den rette.
- Barnet har ret til at lade sig bistå af andre, hvilket kommunen har pligt til at vejlede om. Denne vejledningspligt er præciseret i Barnets Lov og indskrevet implicit i bestemmelsen. Alle børn har i alle sagstyper ret til en bisidder uanset deres alder. Rettigheden er ikke ny, men blot eksplicit indskrevet i Barnets Lov, hvilket medfører et fornyet fokus på oplysning om retten, inden fx et møde finder sted, herunder at oplyse barnet om, hvilken støtte en bisidder kan give.
- I sammenhæng med indførelsen af Barnets Lov er der også sket ændringer i blandt andet adoptionslovgivningen, hvorefter der er mulighed for bortadoption uden samtykke, allerede inden barnet bliver født. Reglerne prioriterer, at børnene får en familie, der kan udøve forældreansvaret og præciserer et ønske om færre langvarige anbringelser.
Vores rådgivning
Selvom Barnets Lov viderefører mange af de samme principper, bestemmelser og intentioner fra Serviceloven, medfører den alligevel et fornyet fokus på barnet og den unges rettigheder.
Den nye lovgivning gør dog ikke området mindre komplekst, men hos Kielberg Advokater har vi stor erfaring med sager indenfor lovens område. Vi stiller altid vores ekspertise til rådighed, og hvis du har nogle spørgsmål, og har du brug for drøftelse af en konkret problemstilling, er du ligeledes velkommen til at kontakte os.
Læs mere om familieret her >
