Sagens begyndelse
Som forælder ønsker mange at se deres børn mest muligt. For at gøre samværet forudsigeligt for både forældre og børn, bør man lave en skriftlig aftale om samværet.
Hvis der opstår uenighed, og forældrene ikke selv er i stand til at indgå eller efterleve en aftale, kan de kontakte Familieretshuset og få hjælp/rådgivning om, hvad der er den bedste løsning. Familieretshuset kan afholde møder med henblik på fremtidigt samarbejde, konflikthåndtering mv. Desuden kan Familieretshuset vejlede forældrene og hjælpe dem med at indgå en aftale om, hvilken forælder, der skal have barnet boende (bopælsforælderen), hvilken der skal have samvær med barnet (samværsforælderen), og hvordan samværet skal tilrettelægges.
Hvis forældrene ikke kan blive enige om samværet, vil Familieretshuset træffe en afgørelse og på den måde bestemme, hvem af forældrene der skal have samvær og i hvilket omfang. Hvis samværet er indgribende for barnet, eksempelvis på grund af meget højt konfliktniveau, vil Familieretshuset indbringe sagen om samvær for Familieretten.
Barnets bedste
I alle sager vedrørende forældreansvar, herunder også samværssager, skal alle afgørelser og foranstaltninger træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset må derfor heller ikke hjælpe forældrene med at indgå en aftale, hvis aftalen ikke skønnes at være til barnets bedste.
I alle aspekter af disse sager er det derfor barnet og dets trivsel og tryghed, der kommer i første række, og forældrenes behov kommer i anden række.
Ofte er det til barnets bedste at have kontakt og forbindelse til begge sine forældre, hvorfor barnet netop har en ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos. Der er visse tilfælde, hvor det som udgangspunkt ikke er til barnets bedste at have samvær med samværsforælderen. Dette kan f.eks. være, hvis den ene forælder er idømt en ubetinget fængselsstraf for visse former for grov og personfarlig kriminalitet. Der kan dog også i disse tilfælde være omstændigheder, hvor samvær er bedst for barnet.
Transport i forbindelse med samværet
Ligesom forældrene har et fælles ansvar for, at der er samvær, er der også fælles ansvar for transporten til og fra samvær. Hvordan forældrene ønsker at gøre dette, er dog op til dem, og de kan dermed gøre det på den måde, der passer deres situation bedst. Det mest almindelige er dog, at samværsforælderen henter barnet ved bopælsforælderen eller i institution, og at bopælsforælderen henter barnet, når samværet er færdigt.
I og med at det er bestemt ved lov, at det er forældrenes ansvar at stå for transporten af barnet, har Familieretshuset og Familieretten også kun ganske snævre muligheder for at fastsætte andre vilkår for transport ved afgørelse, herunder f.eks. skævdeling af udgifter og transporttid. Der er navnlig tale om situationer, hvor der gør sig helt særlige geografiske eller transportmæssige forhold gældende, f.eks. hvor den ene forælder bosætter sig i et andet land langt fra den anden forælder, hvor det er åbenbart urimeligt, at den ene tilbageværende forælder skal løfte en del af transporten.
Erstatningssamvær
Såfremt et almindeligt weekend- og hverdagssamvær bliver aflyst af bopælsforælderen, har samværsforælderen som udgangspunkt ret til samvær med barnet i den efterfølgende uge på samme tidspunkt og sted som det almindelige samvær. Denne ret til erstatningssamvær udløses automatisk og kaldes derfor automatisk erstatningssamvær.
Retten til automatisk erstatningssamvær udløses uanset grunden til aflysningen af det almindelige samvær, medmindre aflysningen skyldes forhold hos samværsforælderen, eksempelvis at samværsforælderen aflyser på grund af egen sygdom.
Det er dog et krav, at man som samværsforælder meddeler bopælsforælderen, at man ønsker sit erstatningssamvær i ugen efter. Meddelelsen skal sendes umiddelbart i forlængelse af aflysningen af det almindelige samvær, og det er samværsforælderens ansvar, at meddelelsen kommer frem til bopælsforælderen.
Formålet med det automatiske erstatningssamvær er, at man ønsker at bevare den faste kontakt mellem barnet og samværsforælderen. På samme tid forebygger ordningen, at bopælsforælderen ofte aflyser samvær.
Erstatningssamværsordningen gælder uanset om forældrene har indgået en skriftlig samværsaftale, eller om samværet er fastsat ved afgørelse i enten Familieretshuset eller Familieretten.
Tvangsfuldbyrdelse af samvær
Af hensyn til forudsigelighed og faste rammer for barnet, er det vigtigt, at man som forældre overholder de aftaler, der er indgået eller de afgørelser der er truffet.
Er det alligevel tilfældet, at bopælsforælderen ikke støtter op om samværet og tilbageholder barnet uden lovlig grund, som f.eks. barnets sygdom, kan man som samværsforælder starte en tvangsfuldbyrdelsessag ved Familieretten, hvor man kan få hjælp til at få barnet udleveret til samvær.
For at få sit barn udleveret til samvær med Familierettens hjælp er det et krav, at der er en skriftlig aftale eller en afgørelse. Derudover er det et krav, at tvangsfuldbyrdelsen er til barnets bedste. Hvis Familieretten ikke mener, at udlevering er til barnets bedste, har de mulighed for at sende sagen til Familieretshuset for at få ændret samværsafgørelsen eller samværsaftalen.
Da det handler om barnets bedste, kan Familieretten, afhængigt af barnets alder og modenhed, indkalde til en børnesamtale, hvor barnet får mulighed for at fortælle sine holdninger til samværet. Dette gør man ofte, når der er meget højt konfliktniveau.
I de tilfælde, hvor Familieretten vurderer, at det bedste for barnet vil være, at samværet bliver fuldbyrdet, vil Familieretten komme med en tilkendegivelse herom. Ofte vil sagerne løse sig selv, og barnet bliver udleveret.
Hos Kielberg Advokater har vi mange års erfaring med sager om forældreansvar, herunder forældremyndighed, bopæl og samvær. Står du i en situation, hvor du har behov for rådgivning om ovenstående eller andet, står vi naturligvis klar med en hjælpende hånd.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
PERNILLE BERGHOLT BUHL
Telefon: +45 63 13 44 44
Mail: pbb@kielberg.com
CECILIE HØJBJERG HANSEN
Direkte telefon: +45 63 13 44 10
Mail: chh@kielberg.com
