Forskellene ved de mest anvendte selskabsformer i Danmark

I Danmark findes der en række forskellige selskabsformer, som alle har særlige karakteristika, og til hvilke der er forskellige krav. Formålet med denne artikel er at beskrive forskellene ved de mest anvendte selskabsformer i Danmark. 

Selskabsformerne kan som udgangspunkt opdeles i to kategorier: (1) personselskaber, og (2) kapitalselskaber. 

Personselskaber 

Personselskaberne dækker over en række selskabsformer, bl.a.: 

  • enkeltmandsvirksomheden, og 
  • interessentskabet (I/S) 

Kapitalselskaber 

Kapitalselskaberne dækker ligeledes over en række selskabsformer, bl.a.: 

  • anpartsselskabet (ApS), og 
  • aktieselskabet (A/S) 

Kort om de forskellige selskabsformer 

Den mest enkle form for selskab er enkeltmandsvirksomheden, der er den hurtigste og billigste at komme i gang med, da der ikke er noget egentligt krav til en stiftelse. Enkeltmandsvirksomheden opstår i det øjeblik, hvor ejeren begynder sin erhvervsmæssige virksomhed. Dog skal virksomheden anmeldes til CVR-registeret. Som navnet indikerer, så kan ejeren af enkeltmandsselskabet kun være en fysisk person, som suverænt bestemmer i selskabet og ejer selskabets aktiver, men som også hæfter ubegrænset for selskabets forpligtelser. Ejeren af enkeltmandsvirksomheden beskattes direkte af selskabets resultater, idet enkeltmandsvirksomheden ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Der er således fuldstændig identifikation mellem ejeren og selskabet. 

Interessentskabet har mange lighedstegn med enkeltmandsvirksomheden, da der heller ikke her er nogle formelle krav til stiftelsen. Interessentskabet skal bestå af mindst to deltagere, og deres indbyrdes forhold bliver reguleret af interessentkontrakten. Alle væsentlige beslutninger i interessentskabet skal dog træffes i enighed af interessenterne. Deltagerne i interessentskabet kan være fysiske personer, men de kan også være selskaber. Hver af interessenterne hæfter solidarisk og ubegrænset, dvs. den fysiske person som interessent hæfter med hele sin personlige formue, mens selskabet som interessent hæfter med hele sin selskabsformue. Interessentskabet er heller ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor interessentskabets indtægter og skattemæssige fradrag fordeles mellem interessenterne. 

Mere kompliceret er stiftelsen af et anpartsselskab, da minimumskravene omfatter både en stiftende generalforsamling, stiftelsesdokument, vedtægter, et kontantindskud på kr. 40.000 samt registrering hos Erhvervsstyrelsen. Anpartsselskabets forhold reguleres af selskabsloven i stiftelsesdokumentet og vedtægterne, og der er visse lovbestemte krav til, hvad disse skal indeholde herunder fx oplysning om selskabskapitalens størrelse, information om ledelsesstrukturen og tegningsreglen. 

I anpartsselskabet er der ikke noget krav om antallet af deltagere, ligesom anpartsselskabet kan ejes af både fysiske personer og selskaber. I modsætning til både enkeltmandsvirksomheden og interessentskabet hæfterne ejerne af anpartsselskabet som udgangspunkt alene med det kontantindskud, som er erlagt ved stiftelsen. Det betyder, at anpartsselskabet har en naturlig ansvarsbegrænsning i form af selskabsformuen, og ejerne hæfter ikke for mere end den. Der-udover er anpartsselskabet et selvstændigt skattesubjekt, hvilket medfører, at anpartsselskabet beskattes af sine indtægter og kan udnytte sine skattemæssige fradrag. Såfremt anpartsselska-bet har genereret overskud, kan generalforsamlingen beslutte at udlodde udbytte til dets ejere. Ejerne vil blive beskattet af udbyttet, såfremt ejeren er en fysisk person, mens udbyttet skattefrit kan udloddes til et holdingselskab, såfremt holdingselskabet ejer mere end 10% af anpartsselskabet. 

Aktieselskabet har mange ting til fælles med anpartsselskabet, og det er derfor også her et krav for stiftelsen, at der afholdes en stiftende generalforsamling, udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter, ligesom aktieselskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og reguleres af selskabsloven. Modsat anpartsselskabet er det dog et krav, at aktieselskabet har en tostrenget ledelsesmodel, og aktieselskabet skal dermed både have en direktion og en bestyrelse/tilsynsråd. Derudover skal kontantindskuddet som minimum være på kr. 400.000. På samme måde som anpartsselskabet hæfter ejerne af aktieselskabet som udgangspunkt alene med deres kontantindskud, hvilket derfor også er den naturlige ansvarsbegrænsning i aktieselskabet. Aktieselskabet er endvidere også er et selvstændigt skattesubjekt. 

Holdingselskabet 

Holdingselskabet er ikke i sig selv en særlig virksomhedsform, men holdingselskabet vil være et kapitalselskab, og derfor er der de samme krav, som der er til den selskabsform, som man har valgt, at holdingselskabet skal være i. Holdingselskabets eneste formål vil oftest være at eje kapitalandele i andre selskaber. Når holdingselskabet ejer 10% eller mere i et driftsselskab, kan udbyttet fra driftsselskabet udloddes skattefrit til holdingselskabet. Det samme gør sig gældende ved et eventuelt salg af driftsselskabet, hvor holdingselskabet ikke skal betale skat af købesummen. Holdingselskabet kan herefter anvende udbyttet eller købesummen til investering, køb af kapitalandele eller lignende. Såfremt holdingselskabets generalforsamling beslutter at udlodde udbytte til en fysisk person, skal der dog fortsat betales skat. 

Valget mellem selskabsformerne 

Det er selskabsdeltagernes behov og interesser, der er afgørende for, hvilken selskabsform der bør vælges. Det er derfor ikke muligt generelt at fastslå, hvilken selskabsform der er den bed-ste, da det er individuelt i hver enkelt situation, ligesom visse selskabsformer egner sig bedre til en bestemt type erhvervsmæssig virksomhed end andre selskabsformer. 

Brug for rådgivning? 

Hos Kielberg Advokater har vi mange års erfaring med selskabsstiftelse og rådgivningen indenfor selskabsretten generelt, og du kan derfor altid kontakte os, hvis du har brug for uddybning af ovenstående eller øvrig rådgivning, sparring eller vejledning i forbindelse med valg af selskabsform eller stiftelse af et selskab. 

Jess Aagaard
Helene
Helene Thestrup Christiansen