Hvordan sikrer du de bedste vilkår for din virksomhed og dine efterladte samt undgår fatale konsekvenser i tilfælde af dødsfald?
Vi inviterer ejerledere og andre med interesse i krydsfeltet mellem privat- og erhvervsret til fyraftensmøde hos Kielberg Advokater, Hunderupvej 71, onsdag den 2. november. Her vil advokaterne i privatretsafdelingen, Rita Simonsen, Lone Stemann Nielsen og Pernille Bergholt Buhl i samarbejde med nogle af de bedste kræfter fra erhvervsafdelingen, advokat Jess Aagaard og statsautoriseret revisor Claus Kolin, blande en højaktuel cocktail af regler, faldgruber og gode råd.
Vi ruller en case ud, som beskriver, hvor galt det kan gå, hvis virksomhedsejeren ikke har styr på dokumenterne.
Hos Kielberg Advokater har vi præcis den viden og erfaring, du som virksomhedsejer har brug for, og du får højtspecialiseret rådgivning hele vejen rundt om din virksomhed og dine private forhold, så du med rettidig omhu kan sikre både din virksomhed og dine efterladte i dødsfaldssituationen.
Vi beskriver også de skattemæssige overvejelser, som er forbundet med dødsbobehandling i skattepligtige boer, og vi giver vores bud på de overvejelser, man bør gøre i relation til oprettelse af en fremtidsfuldmagt. På mødet får du endvidere en unik mulighed for at stille vores erfarne rådgivere spørgsmål i krydsfeltet mellem privat- og erhvervsret.
Program:
15.45-16.00 Ankomst
16.00-17.30 Faglige indlæg
17.30-18.30 Let traktement og mulighed for netværk
Deadline for tilmelding er den 21. oktober.