Virksomheder har ofte stort fokus på, at deres medarbejdere har og vedbliver med at have de tekniske og faglige forudsætninger, der er særligt knyttet til deres erhverv.
Desværre oplever vi ofte, at det ikke får et tilsvarende fokus at klæde medarbejderne på i juridisk henseende. En af de grundlæggende forudsætninger, for at ens medarbejder kan agere optimalt, er, at de kender de regler, de opererer under.
Ved dine medarbejdere f.eks., hvornår der er indgået en bindende aftale, hvornår et sæt standardleveringsbetingelser kan anses for vedtaget, hvor længe man kan fortryde et fremsendt tilbud, hvad købelovens regler om reklamationsret egentlig indeholder, og hvem der bærer risikoen for en vare ved beskadigelse? Og har jeres virksomhed altid styr på, hvem der handles med, om det er en personligt drevet virksomhed eller et selskab, og dermed hvem der i sidste ender hæfter for eventuelle krav.
Ved at kende reglerne og ved at foretage ofte mindre justeringer kan man spare sin virksomhed for mange juridiske hovedpiner.
En måde at optimere sin retsstilling som virksomhed på er at have et sæt salgs- og leveringsbetingelser. Det er en oplagt mulighed for at tilskære sine risici.
Mange virksomheder har allerede et sæt salgs- og leveringsbetingelser, men desværre ser vi ofte, at de ikke i optimal grad tager hensyn til netop de forhold, der er i den pågældende virksomhed. Der kan være stor forskel på, hvad et sæt standardbetingelser skal indeholde, blandt andet afhængig af hvilken vare eller tjenesteydelse der sælges, og hvor der importeres og eksporteres fra og til. Det er derfor en klar anbefaling, at man får gennemgået og tilrettet sine leveringsbetingelser, så de er målrettet den konkrete virksomhed.
Ved Kielberg Advokater hjælper vi gerne med at udarbejde eller tilrette dine salgs- og leveringsbetingelser, ligesom vi tilbyder at komme og holde et oplæg for dine medarbejdere, som klæder dem bedre på til at navigere i netop jeres hverdag, således at din virksomhed sikres bedst muligt. Eventuel henvendelse kan rettes til advokat Sesilie Munk Stenderup.